Praktisk information
1. Betingelser for ændringer og afbud
Man kan selvfølgelig altid blive forhindret i at møde op til en aftalt tid, men du bedes melde afbud til din aftale senest dagen før inden kl. 16. Afbud kan ske ved telefonsamtale, til telefonsvarer eller sms til 26469835.
2. Tavshedspligt og opbevaring af data
Jeg har som autoriseret psykolog tavshedspligt.
I meget sjældne tilfælde har jeg oplysningspligt, hvis jeg vurderer, at en person er til fare for sig selv eller andre. Herudover har jeg underretningspligt, hvis jeg oplever en bekymring for, at et barns udvikling og trivsel er i fare.
Det er lovpligtigt for psykologer at føre journaler, og jeg opbevarer al information sikkert og fortroligt efter gældende lov om databeskyttelse og de professionelle etiske retningslinjer. Jeg har pligt til at gemme dine og dit barns data i 5 år efter sidste kontakt. I det tidsrum kan du kontakte mig og få aktindsigt. Herefter bliver journalen slettet permanent. Oplysninger om dig eller dit barn bliver aldrig videregivet uden din viden.
Vær opmærksom på ikke at give personfølsomme oplysninger i sms eller e-mail, men benyt i stedet det sikrede link, jeg kan sende til dig.
3. Betaling
Betaling foregår kontant eller via mobilepay efter hver samtale, medmindre andet er aftalt.
4. Tilskudsmuligheder
Jeg har ikke ydernummer og derfor ikke overenskomst med sygesikringen, og du kan derfor desværre ikke bruge en henvisning fra egen læge hos mig.
Hvis du har en ulykkes- eller sundhedsforsikring hos dit forsikringsselskab, der dækker psykologbistand til dig eller dit barn, kan denne benyttes hos mig. Det kan også være, at din arbejdsplads har tegnet en sundhedsforsikring, der dækker psykologsamtaler. Du kan spørge din arbejdsplads eller kontakte forsikringsselskabet direkte.
Er du eller dit barn af Sygesikringen Danmark er der også mulighed for at søge tilskud til samtaler hos mig, da jeg er autoriseret psykolog. Sygeforsikringen Danmark yder nu også tilskud til psykologiske undersøgelser og udredninger hos autoriserede psykologer. Tilskuddet gives til børn og unge under 26 år. Oplys venligst ved første kontakt, om du er medlem af Danmark og hvilken gruppe, så sørger jeg for at indberette løbende.
5. Priser
Alle ydelser er momsfri, da psykologbehandling er fritaget for moms.
Der opkræves derfor ikke moms af de nedenstående priser.
Telefonisk indledende samtale : 0 kr.
Afklarende samtale: 1300, (80 min.).
Individuel samtale med børn og unge: 1000,- pr. time.
Forældresamtale: 1000,- pr. time.
Deltagelse i møder: 1000,- pr. time + kørsel.
Kognitiv testning (WISC-V) inkl. testrapport og tilbagemelding 8000,- kr.
Bredere psykologisk undersøgelse inkl. rapport og tilbagemelding 18000,- kr.
Udtalelser 900,- kr.
Naturterapeutiske gruppeforløb: Afhænger af gruppestørrelse, - ring og få et uforpligtende tilbud.