Naturterapi

Naturterapi er en metode, der vinder frem i disse år – og det er der flere gode grunde til. De fleste kender nok til, at ophold i naturen kan give os en masse positive oplevelser og have en beroligende effekt på både krop og sjæl. Men også indenfor forskningen kan det i stigende grad dokumenteres, at naturen virker beroligende på vores nervesystem og kan have en helende effekt på både vores krop og psyke. 

Undersøgelser viser blandt andet, at ophold i naturen kan være med til at styrke immunforsvaret, sænke blodtrykket samt reducere symptomer på stress, angst og depression. Herudover peger studier af naturbaserede forløb med børn og unge på, at disse kan være med til at øge børn og unges selvværd, deres robusthed og modstandsdygtighed overfor udfordringer i hverdagen, bedre deres koncentration og skolemæssige præstationer og fremme deres sociale adfærd. 

Et naturbaseret forløb hos mig kan være relevant, hvis du som forælder ønsker for dit barn/den unge:

- Bedre psykisk trivsel og mere livsglæde

- Mere ro i nervesystemet

- Mindre angst, bekymring, overtænkning og præstationsfokus

- Mere tiltro til egne evner og styrker både kropsligt og mentalt

- Mere ro og overskud til læring i skolen og sociale kontakter

Det er min erfaring, at disse forløb kan have en positiv effekt på børn og unge med forskellige udfordringer og problematikker (fx lavt selvværd, angst, tristhed, ufrivilligt skolefravær, udfordringer i det sociale samspil samt en adfærd præget af uro, afledelig og et overbelastet /stresset nervesystem).

Jeg tilbyder både individuelt tilpassede og gruppebaserede naturterapeutiske forløb for børn og unge.

Jeg arbejder ud fra en evidensbaseret metode (NBMC-metoden), der bygger på fire fundamenter; Natur, krop, psyke og fællesskab. Du kan evt læse mere om denne metode på ViNaturs hjemmeside.

De naturbaserede gruppeforløb foregår i en gruppe med 4-8 børn eller unge mennesker. Vi mødes i den smukke natur omkring Fredericia. Et forløb består af 8 sessioner, 1 gang ugentligt á 2-3 timers varighed.

I naturterapien arbejder vi på, at børnene/de unge gennem forløbet får erfaringer med naturens helende og opbyggende kræfter, får en øget indsigt i egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner, og føler sig som en del af et trygt fællesskab.

Konkret arbejder vi med kropslige aktiviteter, leg, fokus på åndedrættet, mindfulness, sanse- og opmærksomhedsøvelser, samhørighed i gruppen og trygge snakke omkring bålet. De enkelte sessioner består af en vekselvirkning mellem lette fysiske aktiviteter eller lege, hvor vi griner sammen, får varmen og pulsen op og mere beroligende mindfulness-øvelser, hvor vi øver os i at opnå grounding og ro på tanker og følelser. Alle gange har vi fokus på tryghed, glæde, samarbejde og gode oplevelser. Oftest slutter vi hver gang af med fællesskab, en kop varm kakao og en lille snack ved bålet.

Som udgangspunkt er vi ude i naturen i al slags vejr.

Ring og få en uforpligtigende snak, hvis du overvejer om dit barn kunne have gavn af sådan et forløb. Her kan jeg fortælle dig mere om de praktiske detaljer.